Værdiansættelse er buzzword i denne startup-kultur. Startups ræser om at blive medlem af eliteklubben på $1 milliard og få status som Unicorns.
Værdiansættelse er dog et vanskeligt fænomen, og der findes flere måder at bestemme værdiansættelsen af en virksomhed på, hvor P/E er den mest populære.
Pris-til-indtjening (P/E)-forholdet er en af de mest almindeligt anvendte målinger til værdiansættelse af en virksomheds aktier. Du kan beregne P/E-forholdet ved at dividere den aktuelle aktiekurs med dens indtjening pr. aktie (EPS).
P/E-forholdet bruges ofte af investorer til at bestemme, om en aktien er undervurderet eller overvurderet. Men i de fleste tilfælde er P/E-forholdet ikke tilstrækkeligt som en selvstændig metrisk til værdiansættelse af en aktie.
Her har jeg givet detaljerede diskussioner for at udforske, hvorfor P/E-forholdet er mangelfuldt, og hvorfor investorer ikke udelukkende bør stole på denne metrik.
Mangler ved P/E-forholdet som værdiansættelsesmetrik
Som en ideel værdiansættelsesmetrik har P/E-forholdet flere mangler.
Det er vigtigt at forstå disse ulemper for at undgå fejltagelser i den økonomiske beslutningstagning. Nogle af disse mangler omfatter følgende:
1. Begrænsede forudsætninger
For det første er det vigtigt at forstå, at P/E-forholdet kun er en målestok blandt mange, som investorer kan bruge til at evaluere en aktie. P/E-forholdet viser, hvor meget investorer er villige til at betale for hver rupee af indtjening.
Det tager dog ikke højde for virksomhedens eller dets branches vækstudsigter, balance, pengestrømme eller andre faktorer, der kan påvirke dets fremtidige indtjening.
For eksempel kan et højt P/E-tal indikere, at investorerne har høje forventninger til fremtidig vækst. Det kan dog også betyde, at aktien er overvurderet, og at investorerne betaler for meget for hver rupier af indtjening.
Omvendt kan et lavt P/E-tal tyde på, at aktien er undervurderet, men det kan også betyde, at selskabet får modvind, der presser indtjeningen.
2. Vildledende
P/E-forholdet kan være vildledende i visse situationer. For eksempel kan virksomheder med negativ indtjening have et udefineret P/E-tal, fordi nævneren er negativ.
Dette kan gøre det vanskeligt at sammenligne værdiansættelsen af forskellige virksomheder. Derudover kan P/E-forholdet manipuleres af virksomheder, der engagerer sig i regnskabsgimmicks eller engangsbegivenheder for at øge indtjeningen på kort sigt.
Dette årti, hvis ikke århundredet, er startups. De fleste startup-virksomheder er i underskud i de indledende faser. I jagten på kundeerhvervelse skyder markedsføringsomkostningerne i vejret og kan føre til negativ fortjeneste.
Disse virksomheder bruger år på at skaffe sig en markedsbase, før de begynder at tjene penge på deres kunder. Du kan hente 10 tilfældige startups, og du vil opdage, at de fleste af dem står over for tab.
For eksempel rapporterede Cred tab af ₹1279 crores i regnskabsåret 2021-22, med en omsætning på ₹442 millioner kroner. Det er dog blevet vurderet til 6.4 milliarder dollars på det internationale marked. Teknisk set bør P/E-forhold ikke tillade en værdiansættelse af lige ₹1 med negativ indtjening!
Det er ikke muligt at beregne værdiansættelsen af sådanne virksomheder ved hjælp af P/E-forholdet. Omsætning bliver en vigtig komponent for værdiansættelsen af sådanne startups, men desværre tager P/E-forholdet ikke indtægter til vurdering.
I sådanne tilfælde kommer andre målinger i spil til at bestemme værdiansættelsen af sådanne virksomheder.
3. Kun nyttig for virksomheder i samme branche
P/E-forholdet er kun nyttigt, når du sammenligner virksomheder, der opererer i samme branche. For eksempel kan et P/E-tal på 15 for et forsyningsselskab anses for højt, men et P/E-tal på 15 for et teknologiselskab kan betragtes som lavt.
Dette skyldes, at vækstudsigterne for disse to brancher er vidt forskellige, og investorer er villige til at betale mere for virksomheder, der har et højere vækstpotentiale. Derfor er P/E ikke så effektivt, når det kommer til at sammenligne virksomheder fra forskellige brancher.
4. Ekstern effekt
P/E-forholdet kan være påvirket af eksterne faktorer, som er fuldstændig uafhængige af virksomhedens underliggende fundamentale forhold. For eksempel kan ændringer i renter, markedsstemning eller makroøkonomiske forhold alle påvirke P/E-forholdet for en aktie, selvom virksomhedens indtjening er stabil.
Dette viser, at P/E-forholdet er sårbart og ofte undlader at skildre det sande billede af virksomheden med hensyn til dets fundamentale forhold og indtjening.
Bedre måder til værdiansættelse end PE-forhold
I betragtning af fejlene i P/E-forholdet, hvad skal investorerne stole på i stedet for? Nogle af de målinger, som investorer måske ønsker at overveje, omfatter pris-til-salg-forholdet, pris-til-bog-forhold og diskonteret pengestrøm analyse.
Disse målinger kan hjælpe investorer med at forstå de underliggende fundamentals i en virksomhed og træffe bedre og mere informerede investeringsbeslutninger.
Pris-til-indtjening-forholdet (PE) er blot én metode til at bestemme værdiansættelsen af en virksomhed. En række andre metoder kan bruges afhængigt af virksomhedens branche, størrelse og fase. Her er nogle andre måder at værdisætte en virksomhed på bortset fra P/E-forholdet:
-
Analyse af diskonteret pengestrøm (DCF): Denne metode indebærer at fremskrive en virksomheds fremtidige pengestrømme og tilbagediskontere dem til deres nutidsværdi. DCF-analyse bruges almindeligvis til at værdiansætte virksomheder, der har en konsistent og forudsigelig pengestrøm.
-
Pris-til-salg (PS)-forhold: Dette forhold svarer til PE-forholdet. Men i stedet for at bruge indtjening, bruger den virksomhedens omsætning som basismål. Dette forhold bruges ofte til virksomheder, der endnu ikke er rentable eller har inkonsekvent indtjening.
-
Virksomhedens værdi-til-EBITDA (EV/EBITDA) forhold: Dette forhold sammenligner en virksomheds virksomhedsværdi (markedsværdi plus gæld minus kontanter) med dens indtjening før renter, skat, afskrivninger og amortisering (EBITDA). Dette forhold bruges ofte til virksomheder, der har meget gæld eller er i kapitaltunge brancher.
-
Dividendrabatmodel (DDM): Denne model beregner nutidsværdien af en virksomheds fremtidige udbytte. Det bruges almindeligvis til virksomheder, der betaler regelmæssigt udbytte.
-
Sammenlignelig virksomhedsanalyse (CCA): Denne metode sammenligner en virksomhed med lignende virksomheder i dens branche for at bestemme dens værdi. Denne analyse ser typisk på forskellige økonomiske nøgletal og multipla såsom PE-forhold, PS-forhold og EV/EBITDA.
Hver værdiansættelsesmetode har sine styrker og svagheder, og ingen metode er perfekt. Derfor er det vigtigt at overveje flere værdiansættelsesmetoder og bruge dem i kombination for at nå frem til en fair værdiansættelse for en virksomhed.
Den Takeaway
Mens pris-til-indtjening-forholdet er en meget berømt målestok for værdiansættelse af aktier, er den måske ikke egnet i de fleste tilfælde. P/E-forholdet er blot et af mange værktøjer, som investorer bruger til at evaluere en virksomhedens økonomiske sundhed og udsigter, og det har sine begrænsninger.
Nogle af grundene til, at P/E-forholdet måske ikke giver mening, omfatter det faktum, at det nemt kan manipuleres af regnskabspraksis, det tager ikke højde for en virksomheds vækstudsigter, og det kan være skævt af engangsbegivenheder.
For at få et klart billede af en virksomheds værdiansættelse og for at lette sammenligningen mellem to eller flere virksomheder, er det vigtigt at anlægge et holistisk syn og bruge flere målinger i stedet for at stole på en enkelt.
Hver metrik har sine egne antagelser og mangler. At overveje flere metrics vil sikre, at du får et klart billede af virksomhedens nuværende position.
Giv en kommentar