Hvis du er ny i verden af teknisk analyse, så er dette det perfekte sted at starte.
Her finder du alt, hvad du behøver at vide for at komme i gang, lige fra det grundlæggende i kortlægning til mere avancerede koncepter som indikatorer.
Teknisk analyse er et kraftfuldt værktøj, der kan bruges til at hjælpe dig med at træffe bedre informerede handelsbeslutninger.
Ved at tage dig tid til at lære og forstå det, kan du give dig selv en reel fordel på markedet.
Så lad os komme i gang!
Hvad er teknisk analyse?
Teknisk analyse er undersøgelsen af de finansielle markeder baseret på historiske data præsenteret på et diagram. Dette diagram kan være i form af en linje, lysestage eller søjle.
Ved hjælp af prisbevægelser og volumen praktiseres teknisk analyse for at identificere potentielle muligheder for at opnå kortsigtede og langsigtede gevinster.
Tekniske analytikere mener, at den kollektive adfærd hos alle deltagere på markedet, herunder købere og sælgere, bestemmer prisen. Teknisk analyse bruges ofte til at identificere prismønstre, der kan give fingerpeg om, hvor prisen er på vej hen.
Grundlæggende vilkår for teknisk analyse
Lad os starte med det helt grundlæggende i teknisk analyse for at hjælpe dig med at få styr på det, før vi går videre til nogle avancerede termer.
1. Lysestager
Lysestager er et af de mest populære værktøjer, der bruges af tekniske analytikere til at evaluere markedet. De er lette at læse og kan give et væld af informationer om markedet.
Lysestager skabes ved at plotte prisen på et værdipapir med bestemte tidsintervaller. Hver lysestage repræsenterer prishandlingen over en bestemt periode. Lysestagen består af en krop og to skygger. Kroppen repræsenterer de åbne og lukkede priser for perioden, mens skyggerne repræsenterer de høje og lave priser for perioden.
Lysestagen kan give en række informationer om markedet, herunder trendens retning, styrken af trenden og potentielle vendinger. Lysestager kan bruges i enhver tidsramme, inklusive hver time, fire timer, en dag, en måned eller endda et år.
Hvis du lige er startet i teknisk analyse, er lysestager et godt sted at begynde. De er nemme at fortolke og kan give værdifuld information om markedet.
2. Tidsrammer
Når det kommer til teknisk analyse, er en af de vigtigste ting at overveje tidsrammen. Dette skyldes, at forskellige tidsrammer kan give forskellige oplysninger. For eksempel kan et langsigtet diagram vise dig overordnede tendenser, mens et kortsigtet diagram kan vise dig mere øjeblikkelig prishandling.
En af de vigtigste ting at huske er, at du aldrig bør stole på kun en engangsramme. I stedet bør du se på flere tidsrammer for at få et mere komplet billede. For eksempel kan du se på et langsigtet diagram for at identificere en overordnet tendens og derefter se på et kortsigtet diagram for at time din indtastning.
Der er ingen "rigtig" eller "forkert" tidsramme at bruge. Det hele afhænger af din handelsstil og hvilken information du leder efter. Nogle handlende foretrækker at bruge langsigtede diagrammer, mens andre foretrækker kortsigtede diagrammer. I sidste ende er det op til dig at eksperimentere med forskellige tidsrammer og se, hvad der fungerer bedst for dig.
3. Trendlinjer
I teknisk analyse er en trendlinje en lige linje, der forbinder to eller flere prispunkter på et diagram. Trendlinjer bruges til at identificere trends og trendvendinger.
Trendlinjer kan være opadgående ( bullish ), nedadgående ( bearish ) eller vandrette ( flad ). Op-trends er defineret som højere nedture og højere højder, mens nedtrends er defineret som lavere nedture og lavere højder. Vandrette trendlinjer bruges til at identificere støtte- og modstandsniveauer.
Trendlinjer kan bruges på enhver tidsramme, men er mest nyttige på længere tidsrammer såsom daglige, ugentlige eller månedlige diagrammer, da de giver et stærkt signal og reducerer støjen i de kortere tidsrammer.
Når man tegner trendlinjer, er det vigtigt at bruge så mange prispunkter som muligt. Jo flere prispunkter, der er forbundet, jo mere markant bliver trendlinjen.
Der er to typer trendlinjer:
- Støtte- og modstandstrendlinjer
- Flytende gennemsnitlige trendlinjer
Støtte- og modstandstrendlinjer tegnes ved at forbinde prisnedgange i en optrend og prishøjder i en nedadgående trend. Disse trendlinjer angiver det niveau, hvor priserne sandsynligvis vil finde støtte eller modstand.
Trendlinjer i bevægende gennemsnit skabes ved at plotte et glidende gennemsnit på et prisdiagram. Disse trendlinjer viser den gennemsnitlige pris på et værdipapir over en given tidsperiode. Vi vil diskutere det i detaljer forude i denne artikel.
Trendlinjer er et nyttigt værktøj for handlende til at identificere tendenser og træffe handelsbeslutninger. Det er dog vigtigt at huske, at trendlinjer ikke er nøjagtige og bør bruges sammen med andre tekniske indikatorer.
4. Mønstre
Der er en række mønstre, som tekniske analytikere kigger efter, når de forsøger at forudsige fremtidige prisbevægelser. Nogle af de mest populære mønstre inkluderer:
1. Hoved og skuldre
Dette er et vendingsmønster, der skabes, når prisen danner en top (hovedet), efterfulgt af en lavere høj (venstre skulder), og derefter endnu en top (højre skulder). Højre skulder er normalt lavere end hovedet, og mønsteret anses for at være komplet, når prisen bryder under halsudskæringen.
2. Dobbelt Top
Dette er et vendingsmønster, der skabes, når prisen danner to på hinanden følgende toppe, hvor den anden top er lavere end den første. Mønsteret anses for at være komplet, når prisen bryder under støttelinjen skabt af de to højdepunkter.
3. Dobbeltbund
Dette er et vendingsmønster, der skabes, når prisen danner to på hinanden følgende lavpunkter, hvor den anden lave er højere end den første. Mønsteret anses for at være komplet, når prisen bryder over modstandslinjen skabt af de to lavpunkter.
4. Triple Top
Dette er et vendingsmønster, der skabes, når prisen danner tre på hinanden følgende toppe, hvor den tredje top er lavere end de to første. Mønsteret anses for at være komplet, når prisen bryder under støttelinjen skabt af de tre højder.
5. Tredobbelt bund
Dette er et vendingsmønster, der skabes, når prisen danner tre på hinanden følgende lavpunkter, hvor den tredje lave er højere end de to første. Mønsteret anses for at være komplet, når prisen bryder over modstandslinjen skabt af de tre lavpunkter.
Dette er blot nogle få af de mange forskellige mønstre, som tekniske analytikere kigger efter, når de forsøger at forudsige fremtidige prisbevægelser. Hvert mønster har sit eget sæt regler og retningslinjer, og det er op til analytikeren at afgøre, om et mønster er gyldigt og værd at handle.
5. Pris & Volumen
I teknisk analyse er pris og volumen to af de vigtigste indikatorer for markedsaktivitet. Pris er et mål for værdien af et værdipapir, mens volumen er et mål for antallet af handlede aktier.
Pris og volumen bruges ofte sammen til at identificere trends på markedet. For eksempel, hvis prisen på et værdipapir stiger, og volumen stiger, kan det være et tegn på, at markedet er positivt på værdipapiret. Omvendt, hvis prisen falder, og volumen stiger, kan det være et tegn på, at markedet er bearish på værdipapiret.
Tekniske analytikere bruger en række forskellige teknikker til at analysere pris- og volumendata. Nogle almindelige teknikker omfatter trendanalyse, støtte- og modstandsniveauer og glidende gennemsnit.
Pris- og volumendata kan findes på de fleste finansielle websteder. Mange mæglere giver også disse data til deres kunder.
Tekniske indikatorer
Tekniske indikatorer er værktøjer, der bruges af handlende til at evaluere tidligere og nuværende prisoplysninger og træffe handelsbeslutninger. Der er mange forskellige typer af tekniske indikatorer, hver med sine egne styrker og svagheder.
Lad os tage et kig på nogle af de mest populære indikatorer, der bruges af aktive handlende og investorer.
1. Flydende gennemsnit
Et glidende gennemsnit hjælper med at fjerne prishandlinger ved at fjerne "støjen" fra tilfældige prisudsving. Det er en indikator, der viser de tendenser, der er baseret på tidligere priser.
Det glidende gennemsnit beregnes ved at tage gennemsnittet af et vist antal tidligere priser, og det resulterende datapunkt plottes derefter på et diagram. Antallet af tidligere priser brugt i beregningen er kendt som perioden. For eksempel bruger et 10-perioders glidende gennemsnit de sidste 10 datapunkter til at beregne den næste glidende gennemsnitsværdi.
Som navnet antyder, "bevæger sig" glidende gennemsnit, fordi de konstant genberegnes, efterhånden som nye prisdata kommer ind. Det er grunden til, at glidende gennemsnit ofte bruges til at identificere trendens retning. Når prisen er over det glidende gennemsnit, betragtes det generelt som en optrend, og når prisen er under det glidende gennemsnit, betragtes det generelt som en nedadgående trend.
Der er et par forskellige typer glidende gennemsnit, der bruges på forskellige måder af handlende. Den mest almindelige er Simple Moving Average (SMA), Exponential Moving Average (EMA) og Weighted Moving Average (WMA).
- Simple Moving Average er den mest grundlæggende type glidende gennemsnit. Det beregnes ved at tage gennemsnittet af et vist antal tidligere priser. For eksempel vil en 10-perioders SMA bruge de sidste 10 datapunkter til at beregne den næste glidende gennemsnitsværdi.
- Det eksponentielle glidende gennemsnit er et mere sofistikeret glidende gennemsnit, der giver mere vægt til de seneste datapunkter. Dette gør den mere lydhør over for de seneste prisændringer end det simple glidende gennemsnit.
- Det vægtede glidende gennemsnit svarer til det eksponentielle glidende gennemsnit, men det giver endnu mere vægt til de seneste datapunkter. Dette gør det endnu mere lydhør over for nylige prisændringer end det eksponentielle glidende gennemsnit.
Glidende gennemsnit er en populær teknisk analyseindikator, fordi de er nemme at forstå og nemme at bruge. De kan bruges til at identificere trendens retning, såvel som støtte- og modstandsniveauer.
2. Fibonacci Retracement
I teknisk analyse bruges Fibonacci retracements til at identificere potentielle støtte- og modstandsniveauer. Fibonacci's retracements er baseret på ideen om, at markederne vil spore en del af et træk, før de fortsætter i den oprindelige retning.
Adskillige Fibonacci-forhold bruges i retracements, men de mest almindelige er 38.2%, 50% og 61.8%. Disse forhold er afledt af Fibonacci-sekvensen, som er en række tal, hvor hvert tal er summen af de to foregående tal. For eksempel dannes Fibonacci-sekvensen sådan: 0, 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 55, 89, 144, 233, 377, 610, 987, 1597, 2584, 4181, 6765…
Som du kan se, ville retracement-niveauet på 38.2% være 21 (34-13), 50%-niveauet ville være 34 (55-21), og niveauet på 61.8% ville være 55 (89-34). Fibonacci's retracements kan bruges på ethvert marked og på enhver tidsramme. De bruges dog mest i forbindelse med andre tekniske indikatorer eller diagrammønstre.
Når de kombineres med andre tekniske indikatorer, kan Fibonacci retracements give en højere grad af nøjagtighed. For eksempel, hvis et Fibonacci retracement kombineres med et støtte- eller modstandsniveau, kan det give et mere pålideligt signal.
Derudover kan Fibonacci retracements bruges til at identificere potentielle prismål. For eksempel, hvis en bestand genfinder 61.8% af et tidligere træk, betragtes det ofte som et tegn på, at aktien kan fortsætte med at bevæge sig lavere for at nå det næste Fibonacci-niveau på 100%.
Fibonacci's retracements er et værdifuldt værktøj for både handlende og investorer. Som alle tekniske indikatorer bør de dog ikke bruges isoleret. I stedet bør de bruges sammen med andre tekniske indikatorer eller diagrammønstre for at bekræfte et potentielt træk.
3. Relativt styrkeindeks (RSI)
Relative Strength Index (RSI) er en stærk momentumindikator, der blot måler størrelsen af prisændringer for at afgøre, om en aktie eller et andet aktiv er overkøbt eller oversolgt.
RSI vises som en oscillator, og aktivet betragtes som overkøbt, når RSI når 70 eller derover, hvilket betyder, at det er steget for hurtigt og kan skyldes en tilbagetrækning. Det anses for at være oversolgt, når det falder under 30, hvilket betyder, at det er faldet for hurtigt og kan skyldes et rebound.
RSI beregnes ved hjælp af følgende formel:
RSI = 100 – 100/(1 + RS)
Hvor RS = Gennemsnitlig gevinst/gennemsnitligt tab
RSI'en kan bruges til at identificere generelle tendenser såvel som potentielle vendinger. Når RSI er over 50, indikerer det, at aktivet er i en optrend, og når det er under 50, indikerer det, at aktivet er i en nedadgående trend. RSI kan også bruges til at identificere overkøbte og oversolgte forhold. Når RSI er over 70, betragtes det som overkøbt, og når det er under 30, betragtes det som oversolgt.
RSI er en alsidig indikator, der kan bruges på en række forskellige måder. Det er en populær indikator blandt handlende og er et nyttigt værktøj til at identificere trends, overkøbte og oversolgte forhold og potentielle tilbageførsler.
4. Bollinger-bånd
Bollinger Bands blev skabt af John Bollinger i begyndelsen af 1980'erne og er beregnet til at måle volatiliteten i markedet.
Bollinger Bands består af tre bands:
- Et øvre bånd
- Et lavere bånd
- Et normalt glidende gennemsnit i midten
De øvre og nedre bånd er typisk 2 standardafvigelser væk fra det midterste bånd. Bollinger Bands kan bruges til at måle overkøbte og oversolgte forhold på markedet, samt til at fange potentielle trendvendinger.
Hovedideen bag Bollinger Bands er, at prisen har en tendens til at forblive inden for de øvre og nedre bånd i perioder med lav volatilitet, og at prisen bryder ud af båndene i perioder med høj volatilitet.
Bollinger Bands kan bruges på enhver tidsramme, men er mest almindeligt brugt på daglige eller ugentlige diagrammer.
Bottom Line
Hvis du tror, at du nemt kan handle på ethvert marked ved hjælp af teknisk analyse, kan du. Men alle disse værktøjer og indikatorer var blot en kerne af det.
Der er en masse værktøjer og koncepter, der stadig er afdækket. Derfor vil jeg anbefale at studere mere om dette og øve det grundigt før dig investere dine penge i hvad som helst.
Hvis du finder denne artikel nyttig og ønsker at lære mere om teknisk analyse, så smid en kommentar nedenfor, og jeg vil lave flere sådanne stykker til at guide dig. Indtil da, fortsæt med at lære og fortsæt med at vokse.
Giv en kommentar