Først lanceret i 1900 i USA, er kreditkort i dag blevet en af de mest populære betalingsformer for masserne.
Med fremkomsten af middelindkomstklassen har kreditkort gennem årene tilskyndet folk til at bruge penge, nogle gange uden at overveje konsekvenserne.
Dette er især tilfældet i udviklingslande, hvor kreditkort bliver mere populære, efterhånden som middelklassen dukker op med en højere forbrugskapacitet.
For eksempel var der i Indien kun 20 mio kreditkortbrugere i 2010, som hurtigt steg til 78 mio. i 2022. Det har dog resulteret i en uhyrlig stigning i kreditkortgæld. I 2022 var den samlede udestående gæld i Indien omkring 22 milliarder dollars.
Denne guide vil analysere de iboende årsager til stigningen i gælden og se efter løsninger til at løse udfordringen.
Hvorfor er det bekymrende?
Stigningen i kreditkortudgifter er ikke synkroniseret med stigningen i industrikredit. Erhvervslån er snarere ikke at holde trit med personlig kredit vækst, hvilket er modsat den sædvanlige tendens i en voksende økonomi.
Samtidig er debetkortudgifterne, som fremhæver væksten i forbrugernes forbrugstilbøjelighed, også faldende.
Dette tyder på, at indiske husholdninger skifter til høj gældsætning, hvilket rejser tvivl om levedygtigheden af kreditkortudgifter i landet.
Men hvorfor anses kreditkortgæld for dårlig?
Kreditkort betragtes som en dårlig gæld på grund af høje renter, og beløbet bruges hovedsageligt til forbrug, ikke investering, hvilket betyder, at det ikke skaber nye aktiver, hvorigennem penge skabes.
Faktorer, der fører til stigning i kreditkortgæld
Flere faktorer har resulteret i stigningen i kreditkortgæld i Indien. Lad os tjekke ud en efter en:
Økonomisk vækst og stigende indkomstniveau
Indien har oplevet betydelig økonomisk vækst i løbet af de sidste par årtier, hvilket har resulteret i øget disponibel indkomst og forbrug.
Efterhånden som økonomien vokser, har individer mere købekraft og en højere kapacitet til at låne.
Denne vækst har bidraget til udvidelsen af middelklassen og øget tilgængeligheden af kreditkort, hvilket har ført til højere kreditkortbrug.
Mangel på finansiel viden:
Mange indiske forbrugere forstår ikke risiciene og forstår måske ikke fuldt ud de vilkår og betingelser, rentesatser eller tilbagebetalingsforpligtelser, der er forbundet med kreditkort.
De er muligvis heller ikke opmærksomme på de bøder, der opkræves for forsinkede betalinger. Som et resultat er de mere tilbøjelige til at overforbruge og akkumulere gæld med en enorm rente.
Øget forbrugerisme og impulsivt forbrug:
Indiens forbrugerkultur har set et skift i retning af øgede udgifter til livsstilsprodukter, elektronik, rejser og spisning.
Sammen med det har annoncer, socialt pres og ønsket om at følge med trends yderligere skubbet impulsiv købsadfærd.
Denne adfærd kan føre til overforbrug og afhængighed af kreditkort til at finansiere køb, hvilket resulterer i højere kreditkortgæld.
Nem adgang til kredit:
Finansielle institutioner og kreditkortselskaber har gjort det nemmere for enkeltpersoner at få kreditkort. I nogle tilfælde kræver de ikke engang et kredittjek.
Det gør det nemt for forbrugerne at komme i gæld, selvom de ikke har råd til at betale det tilbage.
Desuden har aggressive marketingstrategier, attraktive belønningsprogrammer og forhåndsgodkendte tilbud tilskyndet folk til at ansøge om kreditkort uden fuldt ud at forstå det tilhørende ansvar og potentielle gældsbyrder.
Høje renter og gebyrer:
Kreditkort kommer ofte med høje renter, især for revolverende kredit. Den gennemsnitlige rente på kreditkort i Indien er omkring 20%.
Det er meget højere end renterne på andre typer lån, såsom billån og boliglån. Hertil kommer, at gebyrer for forsinket betaling, årlige gebyrer og andre gebyrer også kan akkumulere hurtigt, hvilket fører til en gældsspiral, hvis det ikke forvaltes effektivt.
Det betyder, at forbrugerne kan ende med at betale mange penge i renter, hvis de ikke tilbagebetaler deres kreditkortgæld til tiden.
Indvirkning af kreditkortgæld på indiske husholdninger
Økonomisk stress og byrde:
Stigningen i kreditkortgæld i Indien har ført til øget økonomisk stress og byrde for enkeltpersoner. Høje udestående kreditkortsaldi, kombineret med høje renter og gebyrer, kan skabe en betydelig økonomisk byrde for kortholdere.
Denne byrde kan resultere i vanskeligheder med at opfylde månedlige betalingsforpligtelser, hvilket fører til en negativ indvirkning på den økonomiske velfærd og øgede tilfælde af kriminalitet. Dette fremgår af, at ca 12.7 % af kreditkortbrugere misligholder deres gæld.
Negativ indvirkning på kreditscore:
Uoverskuelig kreditkortgæld kan have en negativ indvirkning på en persons kreditscore.
Forsinkede betalinger, misligholdelser eller høje kreditudnyttelsesforhold kan føre til et fald i kreditscore, hvilket gør det mere udfordrende for folk at få adgang til kredit i fremtiden, herunder lån og realkreditlån, og kan resultere i højere renter.
Ifølge Credit Information Bureau (India) Limited (CIBIL) betragtes en kreditscore under 750 som en suboptimal score og kan begrænse en persons mulighed for at få adgang til kredit.
Hindring for opsparing og investeringer:
Personer belastet med kreditkortgæld kan have svært ved at afsætte penge til nødfonde, pensionsopsparinger eller andre investeringsmuligheder.
De økonomiske ressourcer, der kunne have været afsat til opsparing og investeringer, bruges i stedet til at betjene kreditkortgæld.
Psykologisk og social påvirkning:
Vedvarende økonomisk stress, angst og følelsen af at blive overvældet af gæld kan påvirke mentalt velvære negativt.
Desuden er personer fra husholdninger med lavere indkomst eller personer med begrænsede økonomiske ressourcer uforholdsmæssigt meget påvirket af kreditkortgæld.
Som følge heraf kan byrden af højforrentet gæld og begrænset tilbagebetalingskapacitet øge socioøkonomiske uligheder og forværre indkomstulighed.
Hvad kan der gøres for at løse problemet med kreditkortgæld?
-
Lav et budget
Oprettelse af et budget er grundlaget for effektiv økonomistyring. Det involverer sporing af indtægter og udgifter for at få en klar forståelse af, hvor pengene bliver brugt, og hvordan de kan optimeres.
Spor indtægter og udgifter: Start med at registrere alle indtægtskilder og kategorisere udgifter. Dette kan gøres manuelt eller ved at bruge budgetapps eller regneark.
Identificer områder for optimering: Analyser forbrugsmønstre og identificer områder, hvor udgifterne kan reduceres. Dette kan omfatte at skære ned på skønsmæssige udgifter, såsom spisning eller underholdning, eller besparelse på almindelige udgifter som dagligvarer eller forsyningsselskaber.
Prioriter tilbagebetaling af gæld: Tildel en bestemt del af budgettet til tilbagebetaling af kreditkortgæld. Dette sikrer, at gældsforpligtelser opfyldes til tiden og forhindrer ophobning af høje renter og bøder.
-
Minimer brug af kreditkort
At reducere afhængigheden af kreditkort er nøglen til at undgå overdreven gæld. Følgende strategier kan hjælpe dig med at minimere brugen af kreditkort:
Begræns brug af kreditkort: Reserver brug af kreditkort til vigtige køb og nødsituationer. Ved at bruge kontanter eller betalingskort til daglige transaktioner kan du undgå unødig gæld og fremme ansvarlige forbrugsvaner.
Brug betalingskort eller kontanter: Gør en bevidst indsats for at betale med midler, der er let tilgængelige på et betalingskort eller kontant. Dette fremmer økonomisk disciplin og mindsker fristelsen til at stole på kreditkort til køb.
-
Betal mere end minimum
Kun at betale det mindste skyldige beløb på kreditkort kan føre til langsigtet gæld og øgede renteomkostninger.
Betal mere end minimum: Når det er muligt, sigt efter at betale mere end det mindste skyldige beløb hver måned. Ved at betale mere kan du nemt reducere hovedstolen hurtigere og minimere de opkrævede renter.
Prioriter højforrentet gæld: Hvis du har saldi på flere kreditkort, skal du prioritere at betale af på kortet med den højeste rente først. Foretag samtidig minimumsbetalinger på andre kort. Denne strategi minimerer den samlede betalte rente og hjælper enkeltpersoner med at blive gældfri mere effektivt.
-
Økonomisk disciplin og adfærdsændring
At udvikle og praktisere sunde økonomiske vaner er afgørende for langsigtet gældsforvaltning. Her er nogle adfærdsændringer, du kan implementere:
Byg en nødfond: Etablering af en nødfond giver et økonomisk sikkerhedsnet for uventede udgifter. At have besparelser at stole på reducerer fristelsen til at bruge kreditkort i nødstilfælde, hvilket hjælper med at forhindre yderligere gæld.
Gennemgå regelmæssigt kreditkortudtog: Gennemgå grundigt månedlige kreditkortudtog for omgående at identificere uoverensstemmelser, uautoriserede debiteringer eller svigagtig aktivitet. Rapportering og løsning af problemer hurtigt kan forhindre yderligere økonomiske komplikationer.
Forbedre finansiel viden: Invester din tid i at uddanne dig selv om Personlig økonomi, kreditkortbetingelser, renteberegninger og gældsstyringsstrategier. At læse bøger, få adgang til onlineressourcer eller deltage i workshops kan give dig mulighed for at træffe informerede økonomiske beslutninger.
Konklusion
Håndtering af spørgsmålet om kreditkortgæld i Indien kræver en mangefacetteret tilgang, der involverer finansiel uddannelse, reguleringsforanstaltninger, ansvarlig udlånspraksis og individuelt ansvar.
Ved at implementere disse strategier kan enkeltpersoner tage kontrol over deres gæld, finansielle institutioner kan fremme ansvarlig låntagning, og regulatorer kan sikre forbrugerbeskyttelse.
Giv en kommentar